Climb for Charity

#Charity7Summits Elbrus 2019

Sponsorater
6

Indsamlet
13.390,50 kr.

Mit navn er Casper Thusholt Larsen, jeg er 35 år og arbejder til dagligt hos enzymgiganten Novozymes, hvor jeg er ansat som operatør i afdelingen i Kalundborg.

I foråret 2017 satte jeg mig målet at bestige ”Seven Summits”, som er de 7 højeste bjerge på de 7 kontinenter. Efterfølgende har mit projekt ændret navn til #Charity7Summits, hvor jeg samler ind til børneulykkesfondens initiativ Legeheltene. ”Jeg mener, at alle børn har ret til et liv med leg og bevægelse. Det gælder også børn, der er ramt af sygdom. Hvert år indlægges ca. 60.000 børn i Danmark, og jeg vil gerne være med til at give de indlagte børn en mere aktiv hverdag, med plads til aktiv leg og bevægelse” (Casper Thusholt Larsen)
Aconcagua vil blive min tredje Summit, på min rejse mod bestigningen ”Seven Summits” - hvis det altså lykkes mig at nå til tops. Aconcagua er Sydamerikas højeste bjerg og er hele 6.962 meter over havets overflade. I februar 2018 besteg jeg Kilimanjaro, en tur jeg aldrig vil glemme. Kilimanjaro er Afrikas højeste bjerg. I juni 2019 besteg jeg Europas højeste bjerg Mount Elbrus, en tur som gav mig mod på meget mere, da det var min hidtil bedste tur.
Jeg elsker naturen og bjergene, på en helt speciel måde, og det sammenhold man får på disse ekspeditioner, er helt unikt og kan ikke beskrives. Alle byder ind og hjælper hinanden, det er virkelig fantastisk. Jeg elsker det ekstreme, det at presse min krop ud over det maksimale, og lære hvor mine grænser er, for at rykke dem længere endnu, det er en helt speciel følelse, og noget som kun har gjort mig stærkere som person.

Jeg glæder mig specielt til at opleve dette igen på Aconcagua. Denne gang rejser jeg med Urth Adventures og det er noget helt specielt for mig. Urth Adventures er nemlig ejet af Jakob Urth. Jakob er Danmarks mest succesfulde og erfarne bjergbestiger, så jeg forventer at jeg kommer til at lære en masse af ham, samt høre en masse historier fra de høje bjerge. Det betyder meget for mig, at Jakob gerne vil hjælpe mig med min indsamling, samt hjælpe mig med at tage Legeheltene med på toppen af Aconcagua og Sydamerika.

Det bliver igen helt enestående, at jeg i samme omgang med bestigningen, kommer til at gøre en forskel for andre. At kunne kombinere min drøm og passion, med at støtte en rigtig god sag – Børneulykkesfondens arbejde med at forebygge ulykker for børn, med særligt fokus på projekt Legeheltene, som skal hjælpe de 60.000 børn, som årligt bliver indlagt.
Samtidigt vil det give mig et ekstra boost, når jeg ved, at hver en meter gør en forskel. Derfor håber jeg, at du/i har lyst til at bidrage som sponsor ved denne ekspedition.
#Charity7Summits, Operatør Novozymes

Højdemeterdonationer

Dina Thusholt Larsen har doneret 0,10 kr.
Bodil Larsen har doneret 0,10 kr.
Mark Andersen har doneret 0,05 kr.

Virksomhedsdonationer

Andre donationer

Mobilepay: Jean Luis Ferm har doneret 50,00 kr.
Mercedes Salomonsen har doneret 50,00 kr.
Legehelteløb har doneret 11.880,00 kr.